Ulrichshusen, Mecklenburg 2016
Sommerferien var i år en uge i et lejet hus 100 km syd for Rostock i den nordlige del af det naturskønne Müritzområde. Vi havde vores to børnebørn, Sylvester og Anton Cornelius med. Vi så en abepark, en bjørneskov, et visentreservat, kørte med europas længste "rodelbahn" – dvs små vogne, der susede ned ad en 800 meter lang kringlet bane. Så "Im Weissen Rössel" (Sommer i Tyrol) på udendørsscenen i operettebyen Neustrelitz. Og roning og badning i vores egen sø. Og meget mere!