Kunstvandringer

OBS: i 2023 er kunstvandringerne indstillet indtil videre.

I 2021 udkom min bog "Se på kunst – Sjælland", som beskriver ture til fods i 8 udvalgte syd- og vestsjællandske byer. Se nedenfor.

Jeg tilbyder guidede ture i de enkelte byer, hvor jeg fortæller om kuntværkerne og kunstnerne.

Turene er på ca to en halv til tre km i moderat tempo. En tur varer 1 til 2 timer. Varigheden afhænger blandt andet af den enkelte tur og antallet af deltagere. 

Booking: ring på 60 93 92 18 eller send en mail til hyggekonsulenten@gmail.com

Pris: 2.500,- . Rabat for små grupper.

Skælskør

Næstved

Præstø

Vordingborg

Skælskør er i nyere tid blevet kendt som Keramikbyen. Det vrimler med keramikere i byen, og siden 2015 har man afholdt en årlig keramikfestival, som er et vældigt tilløbsstykke. På turen kommer vi blandt andet til Internationalt Keramikcenter Guldagergaard med mange moderne skulpturer i parken. Men selv om Skælskør er en keramikby, er der også meget andet dejlig kunst at se på.

Længde 2,8 km

22 kunstværker

På turen kommer vi til at se alt fra billedskærerarbejder fra middelalderen til helt nye skulpturer. Næstved er blandt andet kendt for sine mange gavlmalerier, som vi også vil se nogle af.

Længde 2,6 km

20 kunstværker

Præstø er jo ikke så stor, så der er naturligvis ikke så meget kunst i denne hyggelige by. Til gengæld er der nogle markante kunstværker, og så er der er en meget smuk tur langs fjorden op til Frederiksminde anlæg.

Længde 2,4 km

9 kunstværker

Turen i Vordingborg er en meget smuk tur både ved havnen, kirken og Borgcentret, og kunstværkerne spænder fra Guldgåsen på Gåsetårnet til gavlmalerier og helt moderne betonkunst.

Længde 3 km

15 kunstværker

Ringsted

Sorø

Slagelse

Korsør

På turen i Ringsted kommer vi til at se et bredt udvalg af skulpturer og monumenter lidt væk fra centrum og naturligvis ved Torvet og i anlægget ved den imponerende Sct. Bendts Kirke. Vi støder på både Valdemar den Store, Dronning Dagmar og Borgmester Hækkerup.

Længde 2,4 km

15 kunstværker

l Sorø vrimler det med kunst i det offentlige rum, og på turen kommer vi til at se meget forskellig kunst fra Bissens klassiske statuer i den smukke akademihave til spændende moderne kunst i den charmerende by.

Længde 3 km

19 kunstværker

l Slagelse er der et væld af kunst at se på: en rytterstatue af Christian IX, finurlig vandkunst, monumentale skulpturer, glaskunst, gavlmalerier og meget andet.

Længde 2,4 km

28 kunstværker

Korsør bærer præg af, at havnen har haft en stor betydning for byen. Vi kommer forbi mange kunstværker på turen ved havnen, rundt i byen, til flåde-stationen og rundt om Korsør Fæstning.

Længde 2,5 km

14 kunstværker