Blandt mine mange gøremål var jeg fra 2012 - 2020 en del af styregruppen for Haslev Kulturnat.
Mine opgaver var bl.a. at fotodække kulturnatten og bestyre kulturnattens hjemmeside m.m.
I 2020 blev vi enige om, at Kulturgruppen i Haslev skulle overtage Haslev Kulturnat. Hidtil har vi været en styregruppe med tre frivillige, der har stået for arrangementet, men Haslev Kulturgruppe har en større kapacitet, så derfor er det en rigtig god beslutning.
Jeg nåede at være med til arbejdet i otte år. Det var spændende, og jeg arbejdede i den periode sammen med lutter behagelige mennesker, så jeg kommer nok til at savne dette interessante og hyggelige arbejde.
Herunder ses en af mine illustrationer til Kulturnatten i 2016.