Brandenburg an der Havel, Brandenburg, Tyskland
I guldbryllupsgave havde vi af to af Gudruns brødre og deres fruer fået et tilskud til en operatur. Vi tog 3 dage i maj i strålende godt vejr til byen Brandenburg an der Havel i delstaten Brandenburg – 80-90 kilometer vestsydvest for Berlin. Vi var meget begejstrede for byen – i hvert fald den gamle by, og vi havde nogle dejlige dage.
1. Stop: Neuruppin
Turens første ophold var i Neuruppin, som man tidligere kaldte den mest preußiske af alle preußiske byer. Byen var i DDR-tiden en stor garnisonsby med en stor militær lufthavn. Da man efter murens fald ville bevare flyvepladsen, protesterede befolkningen så vildt, at den alligevel blev nedlagt. Man ville ikke have minder om fortiden. Ved floden står denne statue af Parzival sm See. Den forestiller en smalskuldret antihelt og er et fredssymbol. I venstre hånd holder han et vindhjul og i højre hånd en ark – symbolet på overlevelse. Den er smukt placeret i vandkanten ved den idylliske Seepromenade.
Herunder er et par billeder fra byen, hvor man bemærker de snorlige gader.
Brandenburg an der Havel
Brandenburg an der Havel er en by på størrelse med Esbjerg. Der er meget industri, men den gamle bydel – Altstadt – er ren idyl. Vi boede på et dejligt hotel, Pension Havelfloß, lige ned til Havelfloden. Der var et vældigt leben på floden, men ikke med jetscootere og fest og ballade, Mere hyggestemning. Store og små både, kanoer, kajakker, udflugtsskibe og ikke mindst husbåde. På billedet ses fire udlejningshusbåde i forgrunden.
Herunder følger nogle billeder fra byen.
formålet med vores lille smuttur var bla at se og høre Mozarts "Die Entführung aus dem Serail" ("Bortførelsen fra seraillet"). Brandenburger Theater var ikke imponerende udefra, men indvendigt var det faktisk både moderne og smukt med en dejlig park udenfor.Der er naturligvis fotografering forbudt under forestillingen, så det må vi undvære, selv om jeg kunne have taget fremragende billeder fra vores pladser, parket 1. række.
Her er vi klar til forestillingen. Jeg ser temmelig brysk ud, men var faktisk i strålende humør. Forestillingen var meget fin. Et yderst velspillende orkester og som så mange steder i Tyskland var der fremragende sangere, som er helt ukendte for os. Specielt vil jeg nok fremhæve den onde haremsvogter, som var et kæmpe brød på mindst 2,10 meter. En flot og grum fyr med en fantastisk kælderbas. Scenografien var også fin og kostumerne var af den gammeldags type – tyrkere med turban og krumsabel og skønne haremskvinder. Hvis jeg skal sige noget negativt, var lyssætningen måske lidt sjusket, men alt i alt en dejlig forestilling.
Den første aften spiste vi på en dejlig restaurant, hvor vi sad på den hyggelige terrasse lige ud til floden. Huset lidt tilbagetrukket til højre herfor er vores hotel, så vi havde ikke langt hjem.
Næste aften fandt vi en hel anden type restaurant. Hyggelig Biergarten – meget gammeldags tysk. Værten var også meget hyggelig (han lignede Asterix), og her var der ikke noget med Visa-kort og alt sådan noget moderne pjat.
Højt skum – en dejlig, velskænket Berliner Kindl.
Aspargessæsonen strækker sig fra medio maj til Sankt Hans, og ydermere er denne egn sydvest for Berlin verdens bedste område for hvide asparges, og da man jo ikke kan være i Tyskland uden at spise en schnitzel fik vi en fantastisk schnitzel med de skønneste asparges belagt med hollandaisesauce og ost – og gratineret. Det var velsmag af første klasse. Kartoffelkroketter kan være en lidt trist spise, men disse tror jeg var håndrullede – i hvert fald var de også i top. Den tilhørende salat var den traditionelle østtyske med agurk, revet gulerod osv. med en trist dressing.
Friskstukne asparges / Spargel kan man købe overalt – vi bragte dog kun fire kilo asparges med hjem, men vi havde gang i aspargesgryden et par dage.
Dette er ikke en hund – det er en ”Waldmops” – altså en ”Skovmoppe”. Humoristen Loriot (Vicco von Bülow) var en af tysklands bedste vittighedstegnere – han var forfatter, skuespiller, instruktør, operaregissør, manuskriptforfatter, kunstprofessor og lavede en masse radio- og tv-udsendelser. I 1972 holdt han i tv et ”naturhistorisk foredrag” om moppe-hundene, der havde forvildet sig ud i skovene og gennemgået en rivende udvikling, så de var så store som elge og med et stort gevir. De var skovenes konger, men desværre gik evolutionen den anden vej pga de dårlige levevilkår menneskene bød dem. Nu ligner de moppehunde, men har stadig et lille gevir og en krølle på halen. De lever skjult i skovene og overvintrer i tusindtal i Sydafrika osv osv. Han døde i 2008, og her i hans fødeby har man opstillet 20 bronzestatuer af Waldmöpse i naturlig størrelse – ca 50 cm – som er spredt rundt i byen. De står, sidder, ligger, letter ben mm. Vi så desværre kun denne ene.
Klik her for at se hans foredrag om Waldmöpse på youtube
Her er vores udsigt. Gudrun sidder og nyder morgensolen, inden vi skal køre hjemad.
Det sidste billede herunder er fra hjemturen, hvor vi gjorde holdt i Rathenow. Her så vi denne charmerende skulpturgruppe: Die Schleusenpucker. Det betyder slusespytterne. Historien er følgende: i 1920'erne og 30'erne var der mange arbejdsløse og daglejere, der stod og hang ved slusen for måske at få tilbudt en tjans. De brugte tiden med deres lommelærker og med at afholde spyttekonkurrencer. De blev virkelig skrappe til at fyre grønharkere ud over floden, og tjente en skilling på væddemål herom. Den forreste spytter med ujævne mellemrum en stråle ud over floden. Der står i brochurerne, at det sjældent fungerer – og det, vi så ham spytte, svarede nogenlunde til et spædbarn, der savler.
På vores hotel serveredede smilende æg.
