Musikken har fyldt meget i mit liv. Herunder ses lidt billeder fra mit musikliv.
I mange år levede jeg hovedsageligt af at undervise i musik – 7 år i folkeskolen, årsvikariat i gymnasiet, alle mulige aftenskoler (AOF, LOF, FO, RKA og MOF (Marxistisk Oplysningsforbund)), på højskole og ikke mindst på musikskoler. Først Gentofte Musikskole i nogle år og senere Rødovre kommunale Musikskole, hvor jeg underviste i 21 år. Her var jeg TR (tillidsrepræsentant) i mange år, hvilket førte til, at jeg fik et lille job i Dansk Musikpædagogisk Forening (DMpF) som TR-konsulent og arrangør af TR-kurser m.m. Senere kom jeg i bestyrelsen og FU, hvor jeg sad i 10 år, og mit job udviklede sig efterhånden til mere end et halvtidsjob, hvor jeg først var sagsbehandler men efterhånden beskæftigede mig mere og mere med det grafiske – medlemsblad, brochurer, programmer osv.
Jeg har spillet klaver, siden jeg var barn – jeg øvede mig artigt på skalaer og etuder, og her sidder jeg 13 år gammel i mit fine tøj og spiller til julesangene. Det er juleaften 1955.
Siden min konfirmation har jeg spillet guitar. Desuden har jeg spillet tenorbanjo, 5-strenget banjo, ukulele og forskelligt andet. Herunder er jeg med min første el-guitar. Den var frygtelig elendig, men det var god træning at spille på den, da man skulle bruge mange kræfter for at få tonerne til at lyde bare nogenlunde rent.
I slutningen af 50'erne var vi en flok unge mennesker, der dannede et traditionelt jazzorkester.
På billedet spiller vi til en spejderfest i Trongårdsskolens aula (Lyngby) i 1961. Jeg stillede med en 4,5 watt hjemmebygget forstærker, men folk bad os alligevel om at skrue ned – det var andre tider.
De velklædte musikere er fra venstre: Hans Ulrik Buchwald (Futte) (trombone), Flemming Bagge (trompet), Jens Hasfeldt (delvis skjult) (klarinet), jeg selv (el-guitar), Kaj Nielson (trommer) og Karl Mortensen (bas).
Det blev også til lidt countrymusik (her er det "North to Aaska" i 1961). Det er mig med guitaren og derefter Jens Hasfeldt og Kaj Dideriksen. Mit jazzband gik i opløsning, fordi trommeslageren og jeg var lidt vilde, og i 60'erne gik det løs med pigtrådsmusik og den ægte rock 'n' roll. Vi spillede i ungdomsklubber o.l., men desværre har jeg ingen billeder af bandet, som bestod af en sanger og singleguitarist, Bille, jeg spillede rytmeguitar og sang også, så var der en Knud på el-bas, Kaj (fra jazzbandet) på trommer og endelig en, der hed Hopper, som spillede tenorsaxofon – det hørte sig til den gang. Der var fuld damp på.
Så underholder jeg i 1962 sammen med et par soldaterkammerater i Farum på soldaterhjemmet med en lille jazztrio. Det er mig på klaveret. Der var også et par numre, hvor jeg spillede guitaren og guitaristen på billedet spillede mundharmonika. Jeg mener at kunne huske, at vi bl.a. spillede Sweet Sue og June Night. Ved samme lejlighed var der for øvrigt også en pige, der sang. Det var "Lille Dorte" – senere må man sige, hun blev ganske kendt – nemlig Dorte Kollo.
Billedet herover er fra en kompagnifest på Farum Kaserne i 1962, hvor vi opførte noget i retning af en revy. Det er mig, der står og synger iført pyjamas, men nok så interessant er det, at bassisten i baggrunden er ingen ringere end den nu desværre afdøde Hugo Rasmussen – læg mærke til, at vi begge er uden skæg. Trompeten, der titter frem i baggrunden, spilles af Bo Davidsen, som jeg traf mange år senere i Frederikssund, hvor vi bl.a. sammen fik startet en musikforening. Han påstår at kunne huske nogle linjer fra en af sangene fra kompagnifesten, nemlig: "I skovens dybe stille ro – der kan man te sig som en so". Tænk at man har været så poetisk en gang.
Så var det i en periode blues, folkemusik og ikke mindst Bob Dylan, og i 70’erne optrådte jeg mest som visesanger – ofte sammen med min gode ven Peter Klixbüll (billedet her er fra 1974) og akkompagnatør for andre sangere, f.eks. ved Vikingetaflet i forbindelse med Vikingespillene i Frederikssund.
Her var jeg også med til at stifte Frederikssund Musikforening, som arrangerede en masse koncerter i alle genrer. Et par af højdepunkterne var Svend Asmussen med String Swing og en aften med Troels Trier (Triers Triste Trio).
I 1971 og 1973 var vi et hold Frederikssund-vikinger, sangere, musikere, fægtere, lurblæsere og skjoldmøer, der tog til Cypern for at underholde soldaterne.
Vi optrådte blandt andet udendørs i 40º varme i tykke vikingekostumer og med solen lige ned i bærret – ydermere var vi hele tiden lidt trætte i hovederne af forskellige årsager – det var forfærdeligt. På billedet er det Peter Klixbüll og mig, der spiller guitar og synger, og bassisten er Paw Russell.
Ind imellem har jeg optrådt som hyggepianist / klaverbokser med "suppe-steg-is-musik" (også kaldet "røvbaldemusik"). Det er en underlig beskæftigelse – de nærmeste synes musikken er for høj og de fjerneste kan ikke høre den. Man kan godt føle, at det er ligegyldigt, hvad man spiller. Jeg kan huske engang til en større fest på hotel Scandinavia, hvor der var en omdelt sang på en melodi, jeg aldrig havde hørt – jeg blev noget skræmt, men heldigvis var der en af tjenerne, der lige kunne nynne den for mig, mens der blev holdt tale – og så kørte det alligevel.
I 80'erne var jeg både i gang med rock og jazz. Jeg var med til at starte Rødovre Jazz Klub, som desværre er lukket nu, og her var vi nogle, der dannede et husorkester, Swinging Fourties, hvor jeg, der nærmede mig de 50, var den unge mand i orkestret.
Billedet er fra fælledparken 1. maj 1989.
Swinging Fourties 1989:
I de år, vi eksisterede, var det denne besætning det meste af tiden; fra venstre Erik (klarinet og tenorsax), Sven-Eric (vibrafon, klaver og sang), jeg selv (guitar og sang), Birgit (sang), Bendt (bas) og Ivan (trommer).
Det er meget forskelligt at spille rock'n'roll-guitar og jazz-guitar. I swingmusikken spiller man med hundredevis af akkorder og skifter hele tiden, men i rocken er der bare fuld knald på liggehønen. Jeg kan godt lide begge dele.
Samtidig med jazzen stod den igen på gammel halvtredser- og tresser-rock i 80’erne i bandet BigWig – en samling fortidslevn, der havde Elvis, Roy Orbison, Johnny Cash, Ricky Nelson og alle de andre på rygraden. Der var fuld knald på, og vi spillede blandt mange andre steder på de mest skumle værtshuse på Nørrebro, til rockerfester m.m.
Her spiller BigWig i stegende hede til en udendørs fest i Valby. Fra venstre er det mig med guitaren, Michael (forsanger) og den anden guitarist, Richard. Trommeslageren Mogens er skjult bag Michael, og bassisten Claus er væk? – han er nok ude efter øl.
Efter en længere pause med musikundervisningen genoptog jeg den fra 2018 til 2022 på Bostedet i Nyrup (mellem Næstved og Skælskør), så fik jeg fundet guitaren frem igen; og en gang imellem sætter jeg mig ved mit keyboard med fuld knald på rytmeboksen – så kommer klaverbokseren op i mig igen, og jeg flipper helt ud, så Jerry Lee Lewis ville blegne. Jeg er sikker på, det er sundt.