Beelitz, Brandenburg 2013
Aspargesfestival
I aspargessæsonen (medio maj til Sankt Hans) er store dele af Tyskland på den anden ende. Man spiser asparges og fester, og Beelitz (et stykke vest for Berlin) er et af de allerbedste aspargesområder, hvor man også har en af de største fester – en festival – der varer 3 dage. Der er en aspargesdronning, masser af musik og anden optræden, og servering overalt i byen.
Det er de hvide asparges, som det drejer sig om, og der går et bredt bælte fra Polen gennem Tyskland og Frankrig, hvor folk spiser helt vildt med asparges i den korte sæson.
Arets aspargesdronning, Michaela Kranepuhl. Det er en stor ære at blive byens aspargesdronning, men for at blive valgt til Spargelkönigin skal man ikke kun være ung og yndig, man skal også have erfaring med asparges, fx være vokset op på en aspargesgård eller på anden måde arbejdet med asparges. Dronningen skal også levere sin egen yndlingsaspargesopskrift.
Her promenerer aspargesdronningen sammen med nabobyen Glindows kirsebærdronning (Stefanie Neldow) , som på denne måde gjorde opmærksom på den kommende kirsebærfestival
Festivallen indledtes med en masse musik og sang og taler. Der var børnekor og dansende aspargesdamer og hornmusik.
Til højre ses byens borgmester med asparges i stråhatten.
Herunder kan du se flere billeder fra de tre festlige dage.
Den sidste aften sluttede med en koncert med Boney M, som vi troede for længst var ude af sagaen, der var alle de gode, gamle hits, men kun en enkelt af de oprindelige var tilbage. Men festligt og nostalgisk alligevel.
Klik på pilene for at skifte billede eller vent lidt, så kører det automatisk.
Tilbage til feriebilleder