CHEVROLET COUPE 1930
Min allerførste bil købte jeg for en slik hos en forhandler i Jyderup i 1965.
Den skulle senere vise sig at blive et dyrt bekendtskab med istandsættelse og ikke mindst vedligeholdelse, men jeg havde megen glæde af den.
Det var en Chevrolet Coupé fra 1930, som jeg i adskillige år kørte rundt i til daglig.
CHEVROLET SEDAN 1932
Min næste bil var også en Chevrolet, men den var ikke købt til at køre i. Det var en lidt nyere model – årgang 1932, en sedan med et meget smukt karrosseri, men den var fuldstændigt rustet op, så jeg købte den kun for at hugge den op og få reservedele til den første Chevrolet, motoren var nemlig stort set den samme – og reservedele fik jeg godt brug for i de næste år, så det var et nogenlunde fornuftigt køb.
Mere om Chevrolet 1930
Bilen havde rigtige afviservinger osv, men dens svaghed var, at den havde mekaniske bremser, hvilket var nooget rigtigt møg, og konkurrenten Ford var da også i 1930 gået over til hydrauliske bremser.
Biltypen hed "Coupé med sæde i bagklap". Det vil altså sige, at til dagligt var der kun kabinen til 2 personer, men ved særlige lejligheder kunne man slå bagklappen ud – lige som Anders And – og så var der plads til 2 personer ekstra. Så rullede man bagruden ned, så man kunne tale sammen.
Chevroletter fra denne tid mindede noget om den samtidige Ford A, som var noget mere almindelig – men Chevrolet var større og meget sejere – og med 6-cylindret motor.
Chevroletten kørte ellers fint – og selv om den havde en kolossal vægt, kunne den køre 115 km/t – men så begyndte den også hurtigt at koge, så der var altid en vanddunk med.
Det var skønt at køre i denne bil, som altid vakte opsigt.
På et tidspunkt fandt jeg ud af, at det krævede for meget at holde en veteranbil i fornuftig stand, så jeg fik en aftale med Ålholm veteranbilmuseum om, at den kunne stå der, da museet ikke havde netop denne model.
Senere indså jeg, at jeg aldrig fik tid og råd til at få den hjem igen, så i 1979 blev den solgt på en af museets auktioner – det var en hollænder, der købte den, så måske kan man se den idag et sted i Holland?
NECKAR JAGST 770
Man skal ikke lade sig narre og tro, at det er en af tidens så populære biler, FIAT 600, man ser på billedet. Det er en Neckar Jagst, som var en tyskproduceret FIAT 600.
Vi købte den hos en brugtvognshandler, som nok var lidt smartere end vi – det var rent ud sagt noget møg.
Den var ganske charmerende med soltaget, men det var nu også det bedste ved den bil, og det blev da også kun til et ret kort bekendtskab.
MESSERSCHMITT KR 200
Næste "bil" var en kabinescooter (KR står for Kabinenroller).
I modsætning til andre kabinescootere som Heinkel og BMW Isetta, sad passageren i en Messerschmitt bag ved føreren. Det var ret genialt; jeg havde engang en kollega med ude at køre. Han var et stykke over 2 meter høj, men han sad lige så fint, da han sad med et ben på hver side af mig – og med kalechen rullet tilbage var der jo også højt til loftet.
Dette var min bedste bilhandel nogensinde: jeg købte den for 500,- kr. og solgte den et års tid efter for 600,- kr.
HONDA 600
Vores første bil købt fra ny!
En herlig lille bil, der ved første øjekast lignede en Morris Mascot, men det var en ulv i fåreklæder. Den havde bl.a. overliggende knastaksel og tandstangsstyring, og den havde en helt vild accelleration. (Læg mærke til "racerpuklen" på kølerhjelmen). Modellen var kun fremme nogle få år i begyndelsen af 70'erne, så blev den afløst af den større og kedsommelige Honda Civic.
Mere om Messerschmitt
Der var mange detaljer ved denne særprægede mellemting mellem en scooter og en bil. Den var nem at parkere, og fantastisk til at fise ud og ind mellem sporvogne og den øvrige trafik i København med.
En af de mange geniale ting ved dette køretøj var, at der kun var 4 fremadgear og intet bakgear. Når man skulle bakke, slukkede man motoren og drejede nøglen den modsatte vej, så startede moteren baglæns, og der var 4 gear bagud. Man skulle dog ikke prøve at få den op i 2., 3. eller 4. gear baglæns, da den var ganske ustyrlig når de 2 styrende hjul kom bagest og det faste hjul forrest.
Det var et godt brugt eksemplar. Flere gange – f.eks. på Hørsholmmotorvejen ("Autostradaen" som den blev kaldt) – ned ad en lang bakke og i medvind – lykkedes det mig at få speedometeret presset op på 99 km/t, men aldrig op på 100.
Når den ikke ville starte (hvilket ofte skete), slog jeg toppen til side og satte mit højre ben ind i køretøjet. Så kunne jeg "skubbe" den i gang ved at køre den som et løbehjul og så springe ombord og lukke låget.
Man sagde, at det stort set var cockpittet fra de tyske Messerschmitt flyvemaskiner, der var blevet sat på hjul – men det var nu kun med hensyn til det udvendige design, de mindede om flyvemaskinerne.
FIAT 127
Nu kom vi ind i en FIAT-periode. Denne FIAT 127 var et på alle måder fornuftigt bekendtskab, og det var da også en uhyre meget solgt bil.
FIAT 128 VAN
Endnu et mislykket bilkøb. Da den skulle sælges, spurgte brugtvognsforhandlere: "Har den orm?"
En dyrekøbt erfaring: man skal ikke købe biler af folk, man kender.
FIAT 126
En dejlig lille bil, købt fra ny. På trods af, at den var så umådelig lille, tog vi da glad på ferie 2 voksne og 2 børn og oppakning til 14 dage.
Lada 1200
Starten på vores Østeuropæiske periode var en Lada. Den så ud som en Fiat 124, og den var nu slet ikke så tosset. Meget solid og robust.
POLSKI FIAT
Denne tomatsuppefarvede, polskbyggede FIAT lignede også FIAT 124-125, men den var nu ikke imponerende. Den var der ikke meget ved.
DACIA
Denne rumænske bil så jo nydelig ud – samme karrosseri som en Rénault 8 – men du godeste!
Købt som ny – men sikke noget bras. På vej gennem Tyskland kunne den næsten ikke slæbe 4 personer og bagage op ad de lange bakker ved Kassel.
Der var altid noget i vejen. Det værste var, da det elektriske system gik fuldstændig bananas. Jeg slukkede motoren og tog nøglen ud, men motoren kørte videre. Når jeg trådte på bremsen, startede viskerne – når jeg blinkede til højre, tændte det lange lys osv. osv. – alt var kaos.
Dette blev vores absolut sidste østeuropæiske vogn.
OPEL KADETT 1,8 SEDAN
I 1987 købte vi denne Opel Kadett Sedan – kun lidt brugt – men det var vist misbrugt.
Det var en dejlig bil, men der var mange småskavanker.
OPEL VECTRA
Nu holdt vi os til Opel, og det var vi godt tilfreds med. Behagelige biler med et dejligt stort bagagerum.
OPEL VECTRA
Denne smukke og elegante bil – med soltag – var en af de første af den nye model Vectra. En herlig bil, men vi skulle nok have ventet med at købe den, til den havde været på markedet lidt længere tid, for der var altid vrøvl med styretøjet, og den tilbragte meget tid på værksted.
PEUGEOT PARTNER 1,6
Nu kom vi til en fransk periode. Peugoet Partner (som er identisk med Citroën Berlingo) er en fantastisk bil. Masser af plads, så man ikke behøver køre rundt med en trailer, selv om man er flyttet på landet. Og noget, jeg er begyndt at sætte stor pris på: de nemme adgangsforhold for ældre, stivbenede mennesker.
PEUGEOT PARTNER 1,6 HDI
Den grønne Partner blev skiftet ud med en blå – udelukkende for at få en bil, der kørte på diesel. Vi var nemlig i 2004 begyndt at pendle fra Vester Egede til København, så vi regnede ud, at med et årligt kilometertal på 45.000-50.000 var der mindst 20.000,- kr årligt at spare ved at køre på diesel. Billedet er taget på en vej i det gamle Østtyskland – og der er nogle, der er meget værre!
CITROËN BERLINGO 1,6 HDI
Efter knap 6 år og 300.000 km – bl.a. daglig pendling Vester Egede-København – ville vores trofaste blå Peugeot Partner ikke mere, så i september 2011 skiftede vi den ud med en Citroën Berlingo, som jo er ganske magen til. De seneste 5 biler, vi har haft, blev købt som nye, men denne har vi vovet at købe som brugt (97.000 km), og for en gangs skyld gjorde vi et fornuftigt brugtvognskøb. Fra 2012 er vi begge gået på pension, så vores bilforbrug er gået ned til omkring det halve.
PEUGEOT 108
I 2016 var der tegn på, at vores gode Berlingo (efter 300.000 km) var ved snart at skulle have forskellige reparationer, så vi skiftede den ud med den noget mindre Peugeot 108. Den koster det halve af Citroën Berlingo / Peugeot Partner, har betydelig bedre brændstoføkonomi, og alene i ejerafgift sparer vi 6.000 om året. Normalt har jeg store problemer med at komme ind og ud af både store og små biler, men af en eller anden mærkelig grund, kan jeg så let som ingenting komme ombord i denne. Besynderligt nok kan jeg næsten ikke mase mig ind i en Peugoet 208, som ellers er større.