Bøger fra forlaget Cornelia 3

Vi har benyttet coronatiden til at gå mange ture, og det har ført til en bog om kunstture i disse otte byer: Ringsted, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Næstved, Præstø og Vordingborg.

I bogen er der der er udførlige kort og rutebeskrivelser, og ved hvert kunstværk er der et billede samt lidt tekst om kunstneren og om værket, men det er selvklart kun korte beskrivelser, da bogen indeholder omkring 170 kunstværker. 

Der er statuer, relieffer, mosaikker, vandkunst og gavlmalerier, og der er alt fra træskærerarbejde fra middelalderen til betonkunst fra 2021. Det er ikke kun kunst på torve og pladser, men turene går også ned ad en lille vej, rundt om en bygning eller ind i en gård. 

Det er ikke strabadserende vandreture, men behagelige ture på 2-3 kilometer og med mulighed for at forlænge turene. 

Målet med bogen er at inspirere til at komme ud, gå en tur og få set noget kunst, og det er noget for enkeltpersoner, familier, skoler, pensionister og turister.

God tur

116 sider, 250,- kr. Kan købes (eller I hvert fald bestilles) hos boghandleren.

Erik Rønholt: Mine Østtyske Livretter · 2020

 

Med min store glæde for madlavning har jeg nu kastet mig ud i en bog om østtysk mad og drikke. Der er mange fordomme om østtysk mad. Mange tror, det kun er kartofler, flæsk og pølser, men det er langt fra sandheden. Og mange synes, det er for gammeldags mad – selv om de gladeligt spiser middelaldermad og stenaldermad. Pudsigt. Der er enkelte retter, som har mere kulturhistorisk end kulinarisk interesse, men generelt er der her en mulighed for at forny sin madlavning.

 

Jeg har siden 1960 rejst utallige gange i det østlige Tyskland og smagt meget forskelligartet mad: lækre forretter, hovedretter, desserter og spændende drikke.

I denne bog støder vi på "Tote Oma", Bismarckbrot", Windbeutel" og "Schlappschwanz", og i Mine Østtyske Livretter er der en lang række udførlige anvisninger på, hvordan man frembringer dem og meget andet spændende mad.

Guten Appetit!

 

64 sider i farver med mange illustrationer      

Pris 150,00 kr.

Erik Rønholt: Mine Franske Livretter · 2018

Jeg har siden midten af firserne rejst Frankrig tyndt, og har ikke ladet noget usmagt. Jeg har modigt afprøvet selv de mest rædselsvækkende retter, men i denne bog er kun opskrifter, som jeg selv elsker – både at tilberede, at servere og at spise.

Det er ikke uden grund, at det franske køkken anses for verdens bedste.

Men fransk mad er ikke kun det finere cuisine, men også den gode franske landkost og de særlige specialiteter fra forskellige egne.   

I denne bog får du en række let tilgængelige opskrifter på lækre retter, delikatesser, brød og desserter fra hele Frankrig. Der er lidt for alle smagsløg –    fra Auvergne-salat over provencalsk landgryde til Madeleine-kager.    

Opskrifterne er nemme at gå til, og alle ingredienser kan købes i Danmark. Bogen er krydret med små anekdoter og fakta om områder og specialiteter.

Bon appetit!


64 sider i farver med mange illustrationer

Pris 150,- kr.

 

Bogen kan købes hos boghandleren.

Erik Rønholt: Franske bagateller · 2013

Franske bagateller er ikke en Frankrigsguide men en række fortællinger om folk, kultur, historie, historier og rejseoplevelser samlet sammen gennem mange Frankrigsrejser igennem 30 år.. 
Bogen kan forhåbentlig virke som inspiration for såvel nye som gamle Frankrigsfarere.

 

60 sider med mange illustrationer
Pris 139,50 kr.

 

Bogen kan købes hos boghandleren.

 

Erik Rønholt: Håndbog for pétanquespillere · 2014

Petanque er gennem de sidste mange år blevet stadig mere populært både på professionelt plan og som hyggespil.
I denne bog står alt, hvad man har brug for at vide om det traditionsrige, franske spil. De officielle regler gennemgås, og der fortælles om historien bag spillet,
Forskellige taktikker og teknikker med utallige eksempler, og endvidere omtales de forskellige organisationer og turneringer.
Håndbog i petanque er både for begyndere og øvede petanquespillere.

60 sider i farver og med mange illustrationer

Pris 124,- kr.

 

Bogen kan købes hos boghandleren.

Erik Rønholt: Juletræspynt · 2015

Findes der mon noget hyggeligere end at sidde sammen i de mørke decemberaftener og lave sin egen julepynt? Eller år efter år at tage de mange hjerter og stjerner frem og huske, hvem der lavede dem og hvornår?

I denne bog kan du få ny inspiration til træet. Der er opskrifter på både traditionel juletræspynt og helt nye ideer – og nogle klassiske modeller med et twist. Både børn og voksne kan være med. Alle vejledningerne er rigt illustreret og nemme at følge. En uundværlig bog til alle, der sætter pris på julehygge, kreativ udfoldelse og et personligt og smukt juletræ.


64 sider i farver med flere hundrede illustrationer

Pris 149,- kr.

 

Bogen kan købes hos boghandleren.

Erik Rønholt: Have- og skovtursspil · 2003

Så er der dømt leg for alle – børn og voksne. Mange nye og gamle lege med udførlige anvisninger på, hvorden rekvisitterne fremstilles.

60 sider i farver og med mange illustrationer.

Bogen er desværre udsolgt.