Tåsinge og Ornum Strand 1949

Efter den dejlige sommerferie på Vemmenæs Kro på Tåsinge i 1948, tog familien igen hertil i 1949.

Start på ferien 1949 - Nybrovej i Lyngby. Vi skulle igen til Tåsinge, men denne gang fik vi et lift af vores nabo, Jensen - lige til korsør. Han havde denne lille, herlige Morris, og her drog vi afsted med ham, far, mor og os to børn med fuld oppakning. Cyklerne havde vi sendt med toget.

Her er vi foran Vemmenæs Kro, hvor vi boede i et stort værelse i gavlen (samme som sidste år) med en dejlig udsigt over til Langeland.

Her ses jeg (tv) og Jens med fine cykler med cyklistvimpler.

Efter opholdet på Vemmenes Kro cyklede vi til Lohals, sejlede til Korsør og cyklede videre til min farmors sommerhus ved Ornum Strand - det var en tur på 75 km - og vi var 6 og 8 år, så det var da meget godt klaret. Den høje stang til venstre i billedet er et hjemmegjort stangtennisspil. Her har jeg spillet stangtennis mange, mange gange i løbet af min barndom.

Den flade, brede sandstrand ved Ornum Strand var meget børnevenlig, og vi badede og byggede sandslotte. I løbet af min barndom var jeg mange gange her i min farmors hyggelige sommerhus. I dag kaldes stranden Bjerge Sydstrand.

Jeg er med med min mor og min farmor på verandaen.

Farmors sommerhus lå lige op til en plantage, og vi var meget optaget af, at en spruvehøg havde rede i et af de allernærmeste træer.

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til feriebilleder